På vej ud i det ukendte
Da de ankom til Puerto Rico, vidste de seks teammedlemmer, som hurtigt havde pakket værktøjer ned for at deltage i missionen, meget lidt om, hvad de kunne forvente. Nogle havde tidligere været frivillige i katastroferamte områder. De fleste havde ikke. Alle blev straks påvirket af ødelæggelsens omfang.
Tusindvis af bygninger – blandt dem hjem, hospitaler og skoler – fuldstændig ødelagte. Sammenfaldne broer. Store områder af dyrebar landbrugsjord oversvømmet. Og en alarmerede knaphed på vand, fødevarer, gas og elektricitet.
Som Nate Warren, en salgsingeniør hos Xylem, husker det, "forklarede en lokal mand os, at det ville koste ham $450 om måneden at køre sin generator derhjemme, bare to timer om dagen. For mig er det overvældende. Den kendsgerning, at disse mennesker, hvis levebrød var blev fuldstændigt tilintetgjort, der afgrøder decimeret, nu skulle finde $450 ekstra om måneden for blot at have elektricitet to timer om dagen, var utænkelig."
Modstandsdygtig
Til trods for forholdene fik Nate og teamet, fra det øjeblik de ankom til Puerto Rico, en dyb respekt for de de ramte samfunds ukuelighed. Selv over for skader anslået til at løbe op i $100 milliarder vaklede deres beslutsomhed om at genopbygge aldrig.
"Der var virkelig noget, der slog mig på de skoler, vi besøgte. Selvom der ikke var rindende drikkevand eller elektricitet, arbejdede lærerne så hårdt på at holde tilværelsen normal og have det sjovt sammen med børnene. Alle de børn, der stadig havde deres uniformer, havde dem på. Alle gjorde deres bedste for at opretholde den normale dagligdag, selvom de måtte klare sig uden".
"Det var virkelig en øjenåbner at se, hvordan de stod sammen".
Noget andet, som teamet lagde mærke til, var, hvordan de forskellige samfund kom sammen, mens de ventede på hjælp – mennesker uden noget som helst fandt tiden til at hjælp andre i nød.
I et bjergsamfund, hvor hundreder var fanget i deres hjem, beskriver Senior Application Engineer Hunter Powell, hvor hjertevarmende det var at se en gruppe unge lokale påtage sig selv den opgave at tilberede gratis frokost for op til 400 personer hver dag kun med campingudstyr.
"De kogte ris, bønner og kød, alt hvad de kunne gøre for mennesker. Det var virkelig en øjenåbner at se, hvordan de stod sammen".
"Når du ser på samfund, der skal hjælpes, tænker du på, hvordan projektet vil hjælpe folk på sigt. Det skal være en bæredygtig platform".
- Nick Hill, Executive Chairman, Planet Water Foundation
"Vi havde alle slags vand, bortset fra rent vand, indtil nu".
- Benjamin Marrero, Barrio San Lorenzo, Morovis
Op rejser tårnene sig
I kølvandet på stormen havde nogle beboere adgang til doneret flaskevand, men det var rindende vand, de havde brug for. Nogle var så desperate efter vand, at de begyndte at drikke forurenet vand.
Teamet af frivillige fik til opgave at bygge tolv vandtårne, hvor hvert enkelt tårn skulle levere 10.000 liter rent drikkevand hver dag for at hjælpe op mod 1.000 mennesker.
En utrolig oplevelse, der skabte ydmyghed
"Det var utroligt at opleve samfundene", siger Treatment Manager Mainor Vega. "Der var ofte store fester med en præst, som velsignede tårnet, og børn, der sang om 'vand'. Vi kunne virkelig føle, hvad rent vand betød for dem".
Et af de sidste steder, hvor teamet arbejdede, var på en isoleret del af øen, hvor folk desperat ventede på, at hjælpen skulle komme.
"Der var ca. hundrede mennesker, der ventede i en kø med tomme flasker og kiggede på os, mens vi byggede", siger Nate. "Vi har aldrig bygget et tårn så hurtigt. Og selvom disse mennesker manglede mad, gav de os mere mad, end nogen af os kunne spise".
"Vi tager alle sammen vand for givet. Os, der bor i USA, har et privilegeret liv. Men når du tager et sted hen, hvor de ikke har så meget som os, og resten pludseligt tages fra dem, bliver man helt ydmyg over at se dem så taknemmelige, være så begejstrede over at få dækket et så basalt menneskeligt behov".
"At se denne hærgen og ødelæggelse på første hånd har mindet mig om, hvad vi alle sammen har".
Et af de sidste steder, hvor teamet arbejdede, var på en isoleret del af øen, hvor folk desperat ventede på, at hjælpen skulle komme.
"Der var samfund med op til 15.000 mennesker uden strøm. Og de havde fået at vide, at de ikke ville få strøm, før tidligst til næste år. Derfor forlod de deres hjem, biler og hunde. Steg på flyvere og tog til Miami for at være sammen med familien. De forlod simpelthen Puerto Rico. At se denne hærgen og ødelæggelse på første hånd har mindet mig om, hvad vi alle sammen har".
"Vi har set, floden løbe forbi, og nu har I givet os naturens gave gratis og gjort den bæredygtig. I er nogle engle".
- Ixa, student
"Vi var så imponerede over de frivillige – over deres engagement og deres indsats. Det ville have været vanskeligt at gøre det uden dem".
- Nick Hill, Executive Chairman, Planet Water Foundation
Ser mod fremtiden
To måneder senere har de samfund, hvor der blev installeret vandtårne, genvundet en grad af uafhængighed. Med en ren og sikker vandforsyning er de ikke længere afhængige af flaskevand.
Selvom øen først lige er begyndt på vejen mod genoprettelse, finder nogle puertoricanere trøst i, hvordan denne katastrofale begivenhed har bragt samfundet sammen.
"I nogle dele af verden begynder en revolution med våben. Her håber vi, revolutionen er begyndt med orkanen".
Indbyggerne talte om, hvordan orkanen kan medføre nogle positive resultater på langt sigt, da den har bragt nogle allerede eksisterende udfordringer frem i forgrunden, og forenet samfund.
"Der var problemer før orkanen", forklarer Richard Barg, Market Development Manager fra Canada. "Meget af vandet var ikke godt. Katastrofen har medført en anerkendelse af nogle af disse problemer, og folk forsøger nu at gøre det til et bedre sted. Som en af de lokale fortalte mig: "I nogle dele af verden begynder en revolution med våben. Her håber vi, revolutionen er begyndt med orkanen".
"Følelsen af håbløshed blandt samfund blev erstattet af en beslutsomhed om at tage tingene i deres egne hænder".
- Nick Hill, Executive Chairman, Planet Water Foundation
